Så er Gymnotens kalender 2015 ved at være færdig.

Den indeholder alle årets dage, ugenumre, (og ugerne begynder på en mandag!), markeringer af datoer på fuldmåne, meteorsværme, helligdage, mærkedage, Lee Hazlewoods fødselsdag, årsdagen for første anvendelse af æter til bedøvelse under operation OG ikke mindst Tudsen og Syretuens færd gennem de tolv måneder i intens sort-hvide tegninger og forklarende tekst.

Den skal snart i trykken, så husk at bestille på gymnoten@gmail.com.
Kalenderen koster 100 kr. og kan hentes ved vores releasearrangement Horisonten Flækker/ en overflod af udgivelser på Ambassaden, Rosensgade 11, Århus lørdag d. 29. november. Vi kan også sende den for prisen for Post Danmarks helt sikkert helt rimelige porto.

Kalender 2015 forside