TEGNESERIE / 172 sider /2017 / ude på Forlaget Fahreheit
Skrevet af Andreas Hansn
Tegnet af Emil Brahe
Magnus Finkel regner sig selv som vor tids største okkultist.
Han har passende store planer.
Men det er ikke let, når socialforvaltningen hele tiden spænder ben.
Alle er en del af det store maskineri:
Systemets koldhjertede håndlanger, sagsbehandleren Britta Stohl fra socialforvaltningen.
Adolf Hitler, mere eller mindre vellykket genskabt fra nekrosfæren.
En forstyrret elverkonge, en hellig højskoleforstander, et mylder i skovbunden.
For ikke at tale om navnløse magter fra det hinsides.
Hjul griber i hjul.
“Man kan trygt overgive sig til makkerparret Brahe og Hansns uigennemskuelige logik og fascinerende sort-hvide verden i ‘ Okkult mekanik’, da der er en narrativ fremdrift midt i syretrippet.”
– Politiken
” …Absolut værd at gribe fat i, hvis sommeraftenerne bliver lidt for kedelige med genudsendelserne.
Og hvis scenen ikke er sommer, så er den også værd at tage frem, når tilværelsen synes lidt overgribende og urimelig.”
– Nordjyske
“Hele Danmarks overgrunds-undergrunds-tegneserieskabere, Brahe/Hansn, er tilbage med endnu en forrykt og skamløs omgang grafisk vildhed.”
– Nummer 9
“En tegneserie til alle de der har lyst til at få en helt igennem anderledes tegneserieoplevelse. En perfekt gave til både den lille okkultist eller til det familiemedlem, der arbejder i det offentlige.”
– Kulturkapellet